Fuldt potentiale inden for fiberlaserskæring

Fuldt potentiale inden for fiberlaserskæring

Maj 2019

Med laserskæresystemet ByStar Fiber tilbyder Bystronic en highend-allrounder, der udnytter potentialet ved fiberlaserteknologien fuldt ud. Automatiseringsløsningerne ByTrans Cross og ByTrans Extended sikrer et optimalt materialeflow. Pakken, som består af fiberlaser og automatiseringsfunktion, fås nu som Best Choice Deal.

Metalforarbejdende virksomheder, som konsekvent anvender fiberlaserteknologien til alle skæreopgaver, opnår klare fordele i form af hurtighed, alsidighed og uovertruffent lave omkostninger per skæreemne. Fiberlaserteknologien muliggør skæring af mange forskellige materialer som konstruktionsstål, specialstål, aluminium og ikke-jernholdige metaller. Med ByStar Fiber, der har en kraft på 10 kilowatt, øges skærehastigheden op til fire gange i forhold til branchestandarden, der er baseret på fiberlasersystemer med 4 kilowatt. Det betyder, at brugere på den samme tid kan skære op til fire gange så mange metaldele som deres konkurrenter.

Laserydelsen og skærehastighederne er dog kun en del af opskriften på succes. Alle, der skærer med høje hastigheder, skal også være i stand til at afstemme materialeflowet efter den høje frekvens i skæreprocessen. I den forbindelse opnås god hjælp af de automatiserede på- og aflæsningsløsninger. Bystronic tilbyder et stort udvalg af automatiseringsløsninger. Som eksempel kan nævnes systemerne ByTrans Cross og ByTrans Extended. Begge løsninger passer til maskinformaterne i ByStar Fiber-serien og fås i modellerne 3015 og 4020.

Alle typer metalforarbejdning har individuelle produktionsprocesser, opstillingsanvisninger og krav til funktionaliteten af de installerede skære- og automatiseringssystemer. For at opfylde netop disse krav har Bystronic udviklet systemet ByTrans Cross. På- og aflæsningsløsningen klarer de udfordringer, der normalt presser gængse automatiseringsløsninger til ydelsesgrænsen: Laserautomatisering til store serier og samtidig tilstrækkelig fleksibilitet til små opgaver. Takket være modulopbygningen giver ByTrans Cross mulighed for forskellige stelvarianter og udvidelsestrin. For eksempel som integreret på- og aflæsningsløsning i forbindelse med et materialelager. Men ByTrans Cross kan også anvendes uden lagertilknytning som stand-alone-system med henblik på af forsyne ByStar Fiber med råemner og efterfølgende bortskaffe materialet efter skæring. I den forbindelse er det også for mange brugere vigtigt at have så fri en adgang til laserskæreanlæggets skiftebord som muligt. På den måde er det også altid muligt at afvikle mindre spontane opgaver manuelt.

Hvordan en moderne metalforarbejdningsvirksomhed med automatiserede skæreprocesser og høj forarbejdningskvalitet kan se ud er firmaet Metalltechnik Göbel GmbH i Tyskland et godt eksempel på. Virksomheden, der fungerer som underleverandør, satser på den lasereffekt på 10 kilowatt, som en ByStar Fiber 4020 og den hertil passende automation ByTrans Extended 4020 leverer. Den automatiserede skæreløsning fra Bystronic forøger hastigheden og alsidigheden i produktionen. En afgørende fordel i konkurrencen om kundeordrer. En anden fordel er de relativt lave driftsomkostninger ved den automatiserede fiberlaser i forhold til traditionelle CO2-laserskæresystemer.

Med 4020-formatet på ByStar Fiber fremstiller Metalltechnik Göbel GmbH efter behov også større pladedele, der går ud over standardformatet 3015. Således kan virksomheden også imødekomme særlige kundeønsker. 4020-formatet er imidlertid også særdeles velegnet til små skæreemner. Disse kan integreres optimalt på de fire gang to meter store plader. Derved minimeres mængden af skæreaffald og dermed forbruget af kostbart råmateriale.

For at sikre en ubegrænset brug af Bystronic-gruppens website anvendes der cookies. Nogle af disse cookies kræver dit udtrykkelige samtykke. Før du kan anvende alle funktionerne på websitet, skal du give dit samtykke til brugen af cookies. Du kan finde detaljerede oplysninger om typen, brugen og formålet samt udløbsdatoen for de anvendte cookies, hvis du klikker på "Yderligere oplysninger".

På dette website anvendes der cookies. Hvorfor?
"Klik her" for at læse mere.